HC Andersen Marathon
29-07-2020

COVID-19 // MARATHON 2020

- status 29. juli

Status vedrørende HCA Marathon 2020


 

Kære deltager, hjælper og samarbejdspartner

 

Tak for jeres tro på og interesse for HCA Marathon, som vi planlægger efter at afvikle den 27. september 2020.
Vi har på nuværende tidspunkt aftaler på plads omkring meget af det, der er essentielt for afvikling af HCA Marathon 2020:
- ruten er godkendt af kommune og politi (samme som 2019)
- mange frivillige har allerede henvendt sig og har sat kryds i kalenderen
- vi har allerede aftaler med størstedelen af de leverandører, der skal levere til løbet
Vi er derfor i en situation hvor vi er klar til at lave HCA Marathon den 27. september 2020, men før vi kan melde endeligt ud, er vi nødt til at afvente forhandlingerne om næste fase af genåbningen, gældende fra 1. september 2020 og frem.
Hvornår betingelserne for næste fase af genåbningen er på plads ved vi ikke, men vi forventer at tage en beslutning om vi afvikler HCA Marathon medio august.
Der er desværre ingen tvivl om, at får vi lov at lave HCA Marathon 2020, bliver det et andet arrangement end de første 20 gange, men vi håber at I vil have forståelse herfor.
 
Indtil vi kender myndighedernes udmeldinger, kan vi oplyse følgende:


Aflysning - startnummer

I tilfælde af aflysning kan startnummeret overføres til 2021 eller det indbetalte beløb, fraregnet Sportstimings gebyr vil blive refunderet.


Prisstigning

Den planlagte prisstigning 1. august 2020 udskydes indtil vi ved om der bliver et HCA Marathon 2020. Efter udmelding herom vil der være en uge til at foretage tilmeldingen til nuværende pris.


Fortræning

Vi havde glædet os til at starte denne op den 8. august (oprindeligt 2. august), men med de nuværende forsamlingsregler og fortolkningen heraf, ser vi desværre ikke mulighed for gennemføre denne og må derfor aflyse i august. Hvis der opstår mulighed for at gennemføre fortræningen i september måned, vender vi tilbage med information herom.


Kontakt til kontoret

Indtil der er en afklaring på om vi kan gennemføre HCA Marathon den 27. september 2020, vil kontoret kun være åbent om onsdagen, hvorfor mail og telefon ikke besvares de øvrige dage.
 
Vi skal beklage at vi ikke kan være mere præcise på nuværende tidspunkt, men vi er i denne henseende 100% afhængige af myndighedernes udmeldinger. Det er i den henseende også i vores interesse, at en afvikling af HCA Marathon 2020, sker på en sådan måde at alle deltagere kan føle sig 100% trygge og sikre ved at deltage.
 
Vi ønsker alle en fortsat god træning og håber at kunne byde jer velkommen til den 21. udgave af HCA Marathon den 27. september 2020.
 
Med venlig hilsen
HCA Marathon
 
Erik J. Mogensen
Løbsdirektør
Dynamicweb