HC Andersen Marathon
11-11-2020

NYTÅRSLØBET 2020 // SENESTE NYT

- mere info følger....

Nytårsløbet 2020 - Måske – Måske ikke?

 

Den 31. december har der siden 2000 været tradition for at man kunne spænde løbeskoene på, og sammen med venner, familie og løbekammerater – begive sig ud på 5 eller 10 km til Nytårsløbet i Odense.

 

Desværre er det på nuværende tidspunkt meget tvivlsomt om dette bliver muligt, siger løbsdirektør Erik J. Mogensen. Med et forsamlingsforbud på mere end 10 personer er det ikke muligt at lave fysiske løb, som vi kender det. Vi har dog ikke givet helt op, men er nødt til at afvente udmeldingen fra regeringen op mod den 22. november, hvor de nuværende regler er gældende til.

 

Såfremt det igen bliver muligt at samle 50 personer, vil vi straks søge om tilladelse til at gennemføre Nytårsløbet efter samme koncept, som vi havde fået godkendt til Efterårsløbet. Det vil sige 5 km fordelt på 10 grupper med 45 deltagere i hver.

 

Indtil ovennævnte er afklaret, og hvis man har behov for at få et løbsarrangement i kalenderen den 31. december 2020, foreslår vi at man tilmelder sig til Danmark Løber – Godt Nytår, som vi også er med til at arrangerer, sammen med Danmarks øvrige seks store løbsarrangører.

 

Danmark Løber – Godt Nytår, starter foran din egen hoveddør, og kan gennemføres alene eller sammen med venner, familie og løbekammerater. Du kan løbe/gå 2,5 - 5 - 10 km eller halvmaraton. Tilmelding er gratis.

Dynamicweb