HC Andersen Marathon

PRAKTISK INFO 2023

Marathon - ½ Marathon

Læs praktisk info for de andre distance her:

"Løb de sidste 10"

MiniMarathon


BAGAGEPOSER


Ved afhentning af startnummer får du udleveret en bagagepose, som du kan bruge til at få opbevaret din bagage i. Bagageopbevaringen er bemandet i Odense Idrætspark (hal 2) og er åben på løbsdagen kl. 8.00 - 16.30. HUSK at sætte slippen fra dit startnummer på din bagagepose. Lad ikke bagageposer ligge andre steder uden opsyn. Læs om bagageopbevaringen for "Løb de sidste 10".
 

Eftertilmelding på sportsmessen den 22. - 23. september er ekskl. bagagepose.


Efter løbet kan du aflevere din bagageslip i Albani-ølvognen og få 10
 kr. rabat på øl eller 5 kr. rabat på vand. Rabatten kan ikke kombineres med andre tilbud.


DEPOTER


Opstillingen i depoterne for ca. hver 5.km (dvs. ved ca. km 5-10-15-20):

Opstillingen i depoterne ved ca. km 2,5 - 7,5 - 12,5 - 17,5: 

Ved hvert depot er der toiletter.

Energidrik 2023:
CARBUP ENERGY POWDER - LEMON

Blandingsforhold: 1 kg til 15 Liter.

De 8 depoter er fordelt på ruten således:


DIPLOM


Umiddelbart efter mål kan du downloade dit diplom via Resultatlisten 2023.


EGEN-FORPLEJNING 


Har du egen-forplejning med, kan dette afleveres i Odense Idrætspark (forhallen) lørdag kl. 14.00 - 16.30 og søndag kl. 8.00 - 8.30 i de opstillede kasser. Forplejningen bliver derefter bragt ud til depoterne på ruten og vil stå på de første borde i alle depoter. Startnummer 1 - 500 på det første bord og fra startnummer 501 på det næste bord. Egen-forplejning er mulig for både Marathon og ½ Marathon deltagerne. Husk at mærke forplejningen, så du selv kan finde det på depoterne ude på ruten. 


FARTHOLDER - STARTGRUPPER


Marathon og ½ Marathon starter kl. 10.00 fra Stadionvej ved Odense Idrætspark - Odense V. "Løb de sidste 10" starter ligeledes kl. 10.00 fra Odense Rådhus - Flakhaven, Odense C.

Deltagere bedes placere sig ved skiltene med forventet sluttid. Hermed får alle en god start. Har du brug for at blive pacet, så benyt dig af fartholderne. De blå fartholdere løber efter Marathon-sluttiderne. De grønne fartholdere løber efter ½ Marathon-sluttiderne. ½ Marathon Walk starter bagerst - se skiltene ved forventet sluttid. 


"FRONT FOOD"


Forskellige salgsboder med mad og drikkevarer vil være at finde ved hovedindgangen til Odense Idrætspark søndag frem til kl. 16.00. Der vil være salg af drikkevarer fra Albani, Bull Burger, Gooodis is, hotdogs fra Bellinge Grillen, Fogarolli Coffee, Billys Foodtruck, Bummii' Thai Mad samt Torvekøkkenets pandekager.
 

Mens du nyder lidt mad og drikke, kan du følge løbet på storskærmen (med 45 minutters forsinkelse). 


Efter løbet kan du aflevere din bagageslip i Albani-ølvognen og få 10
 kr. rabat på øl eller 5 kr. rabat på vand. Rabatten kan ikke kombineres med andre tilbud.


FOTOGALLERI 


Billeder fra HCA Marathon 2023 vil løbende blive opdateret i FOTOGALLERIHer kan du desuden også se "Galleri 2018-22".   


HOTSPOTS


Opfordr gerne din familie, venner og andre løbevenner til at komme ud på ruten og heppe.


LETBANEN - ODENSE LETBANE


I 2023 er det lykkedes at få maratonruten lavet, så Letbanen kan køre hele dagen fra Odense Banegård til Odense Idrætspark. Det er dermed både nemt at komme frem og hjem igen, eller tage den ind til centrum og heppe på venner og familie. At det samtidig er blevet både nemmere og billigere at købe billet til Letbanen, med deres ”Scan og Swipe” til kr. 10 for personer under 26 og kr. 15 for personer på 27 år eller ældre, gør ikke produktet dårligere.


LIVETRACKING


Link til livetracking 2023

LIVESTREAMING 


Link til livestreaming 2023. 

MASSAGE


Fysioterapeuter står klar til at løsne de brugte muskler op kort efter måldepotet (hal 2).


MAX-TID


Ruten er trafikfri fra kl. 10.00 - 16.00 på løbsdagen. Max-tiden bliver markeret med to cykelrytter, som cykler bagerst. Kommer du bag efter cykelrytterne, skal du løbe efter færdselsreglerne. Trafikken bliver lukket ind på ruten og du må forvente, at vejvisere og depoter har forladt deres poster, og du skal derfor selv finde tilbage til mål.


MÅL


Du løber de sidste 300 meter på Odense Atletikstadion, hvor banen er delt op i Marathon i den inderste bane. Den yderste bane er til ½ Marathon, "Løb de sidste 10" og MiniMarathon. Umiddelbart efter passage af mål vil du få udleveret din velfortjente medalje. Venligst forlad målområdet herefter for at gå til måldepotet. 


MÅLDEPOT


Her vil du blive tilbudt: kildevand, Faxe Kondi, pære, müslibar, YoPRO fra Danone samt Heineken 0,0%. Når du først har forladt måldepotet, er det ikke muligt at komme tilbage.


NUMMERUDLEVERING  


Startnumre skal afhentes på sportsmessen i Odense Idrætspark, Israels Plads 3 - Odense V.


OMKLÆDNING - BAD - TOILETTER 


Når du er kommet igennem måldepotet og videre gennem hal 2 (massage og bagage), finder du bad og omklædning i gangene rundt om sportsmessen i Odense Idrætspark.


OVERSIGTSKORT 2023


Vær opmærksom på at starten på "Løb de sidste 10" er fra Odense Rådhus - Flakhaven, Odense C ca. 3 km fra Odense Idrætspark. 


(Klik på billedet for at se det i en større udgave) 


PARKERING


Bilister opfordres til at komme i god tid på løbsdagen og ­benytte parkeringspladserne på de omkringliggende veje til Odense Idræts­park. Læs mere om parkering og trafikale ændringer. 

PROGRAM


Fredag 22. september 2023

Lørdag 23. september 2023
Søndag 24. september 2023
NB Bagageopbevaring til "Løb de sidste 10" forefindes ved Odense Rådhus. Alle andre deltagere kan få opbevaret bagagen i Odense Idrætspark Hal 2.  

START

FØRSTE FORVENTEDE LØBER I MÅL - ODENSE ATLETIKSTADION

PRÆMIEOVERRÆKKELSE


Find tidspunkt for præmieoverrækkelserne under Program 2023. Husk at være tilstede ved præmieoverrækkelsen - præmier eftersendes ikke. Er du blandt præmietagerne, skal du være klar ved præmieoverrækkelsen, som foregår på Odense Atletikstadion. 


RUTEKORT


Link til rutekort 2023 


SAMARITTER


På ruten er der cyklende samaritter. Udgår du af løbet og har brug for transport til målområdet, går du til nærmeste depot, som sørger for din transport til målområdet. 

SHAKEOUT RUN - NYHED


Kom og vær med - hils på hinanden og få benene løsnet til morgendagens strabadser. I år prøver vi noget nyt. Vi varmer op allerede lørdag 23. september til Shakeout Run på ægte fynsk manér med en omgang "Runner me' Brunner". Odense Running Crew står i spidsen for en underholdende 5 km rute på stierne ved Odense Idrætspark i forskellige afslappende tempi.
 
Mødested Forpladsen til Odense Idrætspark
Afgang kl. 10.00 (kom gerne i god tid)
 
Når turen er endt og benene er løsnet, afslutter vi sammen med en vaskeægte "Runner me' Brunner"
 
Læs mere på Facebook under "Runner me' Brunner"

SHUTTLEBUS


Odense Letbane erstatter shuttlebusserne i 2023. Læs mere her


SPORTSMESSE

Sportsmessen foregår i Odense Idrætspark, Israels Plads 3 - Odense V.

Læs mere om sportsmessen

Se hele programmet for løbsweekenden


STARTOMRÅDE


Starten for Marathon - ½ Marathon - MiniMarathon er fra Stadionvej. I startområdet er der opsat skilte med forventede sluttid. ½ Marathon Walk starter bagerst. For at give alle den bedste oplevelse bedes du stille dig ud for den sluttid, som du forventer at løbe på. "Løb de sidste 10" starter fra Odense Rådhus, Flakhaven - Odense C. Efterladt tøj i startområdet vil kort tid efter starten blive samlet sammen og efterfølgende afleveret til Røde Kors. 


TIDTAGNING - STARTNUMMER


På dit startnummer sidder chippen til tidtagning - undgå at bøje startnummeret, så chippen ikke tager skade. BEMÆRK Du må ikke ændre på startnummeret, da det er diskvalifikationsgrundlag jvf. DAF-reglerne. Bliv ligeledes på den afmærkede rute, da der er udlagt måtter til måling af mellemtider. Manglende mellemtider medfører diskvalifikation.

TILKØB


Under din profil på Sportstiming.dk kan du tilkøbe indgravering af tid og navn på din medalje til kr. 75. Indgravering af tid og navn på medaljen sker på løbsdagen i forhallen i Odense Idrætspark fra kl. 10.30 - 16.00. 


TILSKUER


Tag plads på Odense Atletikstadion og vær med at heppe de mange løbere i mål. 


TOILETTER


Ved hvert depot er der toiletter dvs. for hver 2,5. km. Ved start/mål er der ligeledes toiletter i og omkring Odense Idrætspark. Der henvises desuden også til de mange toiletter under tribunen. Oversigtskort 2023


T-SHIRT


Er du tilmeldt HCA Marathon inden 24. august 2023, får du udleveret en lækker T-shirt sammen med startnummeret på sportsmessen den 22., 23. og 24. september 2023. T-shirt og startnummer bliver ikke tilsendt med posten. 


UDSTRÆKNING


Efter måldepotet møder du PureGym, som hjælper med udstrækningen.

 
Dynamicweb