Dit startnummer og langærmet løbetrøje kan afhentes:
Onsdag 21. december 2022 kl. 13.00 - 17.00 // HCA Marathon, Stadionvej 50B., 1. sal, 5200 Odense V.
Torsdag 29. december 2022 kl. 10.00 - 13.00 // HCA Marathon, Stadionvej 50B., 1. sal, 5200 Odense V.
Lørdag 31. december 2022 kl. 9.00 - 10.45 // Hunderupskolen
Ønsker du at hente mere end seks startnumre på én gang, så send en mail til info@hcamarathon.dk senest 22. december kl. 9.00, så pakker vi dem klar til afhentning.
MEGET VIGTIG
For at resultatlisten/diplom mv kan blive korrekt for alle deltagere så giv os venligst besked på info@hcamarathon.dk hvis du ønsker at ændre distance. Ønsker du at overdrage dit startnummer til en anden, så læs mere her - eller oplys ændringerne i nummerudleveringen.
Undgå at bøje startnummeret - da chippen sidder fast bag på dit startnummer.
Sammen med startnummeret vil du få udleveret din langærmede løbetrøje. Passer størrelsen ikke, kan du få den byttet efter løbet - så længe lager haves.
START OG MÅL
Hunderupskolen - Solfaldsvej - 5000 Odense C.
Vi beder alle tilmeldte komme i god tid, så vi kan starte planmæssigt:
Kl. 10.30 Start børneløbet
Kl. 11.00 Start 10 km
Kl. 11.05 Start 5 km
PARKERING
Al parkering er forbudt på Solfaldsvej og på Heden, da løbsruten forløber her. Benyt i stedet OUH, OB, Odense Zoo/Dyreskuepladsen samt sidegaderne omkring OUH.
Toiletter findes i omklædningsrum, på gangene mod omklædningsrum og i hver ende af skoletorvet. Omklædning for damer er i modsatte ende af indgangen til Idrætshallen. Omklædning for herrer ligger til højre for indgangen til Idrætshallen.
BAGAGEOPBEVARING
Lad ikke dine ting/tøj ligge i omklædningsrummene, men aflever dem i “Bagageopbevaringen” i hallen. Her kan du også indlevere værdier, da området er overvåget under hele løbet. Sæt bagageslippen fra dit startnummer på din bagage. Vi anbefaler at du afleverer din bagage i god tid inden løbet. Bagageopbevaringen er åben fra 9.30.
OPVARMNING
Foregår i start/målområdet fra kl. 10.45 for 5 og 10 km. Opvarmning til børneløbet starter kl. 10.15 samme sted.
RUTEN
Klik for rutekort Nytårsløbet 2022. For at undgå evt. at løbe forkert - undgå venligst musik i ørerne, så du kan følge vejvisernes anvisninger. Din farve på startnummeret passer til km-skiltene ude på ruten. Husk derfor at oplyse os hvis du ændrer distance - distanceændring er gratis - læs mere her.
5 km = gul startnummer og gule km-skilte ude på ruten
10 km = hvid/lysegrå startnummer og hvide/lysegrå km-skilte ude på ruten
2,5 km børneløb = grøn startnummer og grønne km-skilte ude på ruten
FOTOGRAF
Billeder fra Nytårsløbet 2021 kan du se her. Tak til fotograf Flemming Wedell.
Under GALLERIpå www.hcamarathon.dk kan du finde billederne fra Nytårløbet 2013 - 2018.
FORPLEJNING - MÅLOMRÅDE
På 10 km ruten er der et væskedepot undervejs med kildevand. Når du kommer i mål, vil du blive tilbudt Faxe Kondi, kildevand samt KIMS. I hallen vil du få udleveret et glas bobler og et stykke kransekage.
BØRNELØBET
Når børnene kommer i mål, vil de modtage deres medalje samt kransekage, børnechampagne og forplejning. Indenfor vil der blive vist tegnefilm indtil kl. 11.30 på skoletorvet.
TID - DIPLOM
Efter løbet kan du se din tid samt udskrive dit diplom via resultatlisten.
SALG AF T-SHIRTS mv.
Igen i år vil HCA Marathon have salg af T-shirts til nummerudleveringen og på løbsdagen. Der vil være forskellige svedtransporterende T-shirts, som kan købes til kr. 25 i str. XS til XXXL. Derudover salg af løbejakker, langærmet løbetrøjer og løbebukser til yderst løbevenlig priser.
PRÆMIEOVERRÆKKELSE
Præmieoverrækkelsen foregår fra kl. 12.15 - er du blandt vinderne, skal du være til stede for at få din præmie. (Præmier eftersendes ikke). Der er placeringspræmier til nr. 1-2-3 M/K på distancerne 5 og 10 km. I børneløbet er der to klasser: 5-9 år og 10-13 år. Placeringerne afgøres efter bruttotid.
SPURT- OG LODTRÆKNINGSPRÆMIER
Der vil igen i år være en lang række spurtpræmier - fang uddelerens opmærksomhed med et smil, et vink eller en flot spurt, så bliver du måske en af de heldige vindere af en spurtpræmie fra Løbebutikken Multiatleten. Efter løbet kan du se i foyéren, om du har vundet en af de i alt 80 lodtrækningspræmier.
FÅ ET GODT LØB MED DE RIGTIGE FORBEREDELSER
Stå op i god tid
Få et godt solidt morgenmåltid
Få bragt væskebalancen i orden
Kom til Hunderupskolen i god tid, så du kan finde en P-plads
Drik ikke de sidste 30 minutter før start
Få afleveret din bagage i god tid - så du undgår kø
Kom i stemning ved at heppe til Børneløbet kl. 10.30
Deltag i opvarmningen ved startstedet, så du er klar, når starten går